klima og bæredygtighed

Sammenfatning fra workshoppen Natur, klima og bæredygtighed

Læs sammenfatningen her eller download

Download version på dansk og tysk her

Sammenfatning fra workshoppen om natur, klima og bæredygtighed

Under workshoppen arbejdede de ca. 70 deltagere med spørgsmålet?: ”Hvordan kan kunst og kultur bidrage til en mere bæredygtig adfærd” og udviklede idéer og løsningsforslag.

Efter fælles en fælles intro til emnet med inspirationsoplæg ved Inge Olsen, leder af Center for Verdensmål i Sønderborg kommune, blev det efter frokost og kulturprogram tid til gruppearbejde.

Her beskæftigede deltagerne sig i fire grupper med nedenstående spørgsmål:

  1. Hvordan kan vi gennem kunst og kultur få borgere og turister til at få mere varierede naturoplevelser i tid og sted?
  2. Hvordan kan kunst og kultur bidrage til, at borgerne tager stilling til natur, klima og bæredygtighed?
  3. Hvordan kan kunst og kultur fremme forståelsen for naturen gennem et fokus på forholdet mellem mennesker og natur?
  4. Hvordan kan kunst og kultur skabe bevidsthed omkring konfliktende verdensmål?

Følgende idéer og forslag blev udviklet i grupperne:

  1. For at turisterne får mulighed for at opleve naturen uafhængig af tid og sted, er der brug for aktørernes aktive indsats og en prioritering af kulturen. Der er brug for grænseoverskridende aktiviteter og projekter for at sammenbinde regionen endnu mere.
  2. For at få borgerne til at tage stilling til natur, klima og bæredygtighed, er der brug for steder – også i byerne – som inviterer til, at borgerne beskæftiger sig med emnet – ikke kun kognitivt men også følelsesmæssigt. Der skal tages initiativ til konkrete projekter, som f.eks. tager udgangspunkt i biodiversitet koblet med kultur.
  3. For at styrke forholdet mellem mennesker og natur, skal naturen indrømmes en stemme og rettigheder. Folk i alle aldre skal lære om, hvor deres føde kommer fra. Udflugter i naturen kan tilbydes som recept.
  4.  For at gøre opmærksom på FN’s 17 verdensmål, kunne der indsættes en bus med kunstnere, som kører til forskellige skoler i Danmark – og hele Europa – for at videreudvikle et billede eller en collage af de 17 verdensmål. Verdensmålene kunne inddrages i undervisningen på mange forskellige måder f.eks. ved at arbejde med udvalgte mål eller en relation til specifikke lande. Det er vigtigt at indtænke det globale perspektiv og have blik for årsagssammenhænge, fordi årsag og virkning ikke opstår det samme sted.

Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig medarbejdere står gerne til rådighed for at give sparring på projektidéerne og drøfte udviklingsmuligheder og finansiering.

Workshoppen fra temasporet Natur, klima og bæredygtighed på Kulturtræf 2022, den 22. september på Engelsholm Højskole.

Den fælles opsamling fra alle temasporene på Kulturtræf 2022. På billedet hører publikum bl.a. fra temasporet: Natur, klima og bæredygtighed

Inspiration til temasporet Klima og Bæredygtighed

Eksempler på hvordan borgere får mere varierede naturoplevelser gennem kunst og kultur:

NAKUWA arbejder med bæredygtig turisme

Igennem Interreg-projektet NAKUWA har man i Nationalpark Vadehavet arbejdet med, hvordan kunst og kultur kan få borgere og turister til at få mere varierede kulturoplevelser i tid og sted.

Læs mere om NAKUWA på Naturpark Vadehavets hjemmeside

Blomster bygger broer

Interreg-projektet, Blomster bygger broer” arbejder ligeledes med udvikling af kultur-og turismeoplevelser på tværs af grænsen, der appellerer til en mere bæredygtig brug af kultur og natur.

“Blomster bygger broer” er et tysk-dansk havefestival- og turismeprojekt i regionen omkring Flensborg Fjord.

Læs mere om “Blomster bygger broer” på projektets hjemmeside

Se videoen og kom med ud til Vadehavet og ind i baggrunden for projektet. NAKUWA er et dansk/tysk samarbejde med fokus på bæredygtighed.

Eksempler på hvordan kunst og kultur får borgerne til at tage stilling til natur, klima og bæredygtighed

“Havfald” gør havets affald til kunst

Igennem det dansk-tyske projekt “Havfald” har danske og tyske elever fået øjnene op for skraldeproblematikken i havene. I fællesskab samler eleverne skrald og laver derefter et kunstværk ud af skraldet.

“Talking Landscapes”er samtaler med hinanden og naturen

Aabenraa kommunes forsøgsprojekt i regi af Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig ”Formidling on site” udfordrer borgernes blik på naturen. Med projektet ”Talking Landscapes” undersøger det omvandrende folkemøde vores forhold til hinanden, til omverdenen og til naturen gennem iscenesatte samtaler i det danske landskab.

Læs mere om Talking Landscapes på Kulturregion Sønderjyllland-Schleswigs hjemmeside

AiR-Assens giver naturen en stemme

Initiativet AiR-Assens har siden 2017 sat fokus på, hvordan kunst og kultur kan give naturen en stemme. Det sker via et artists-in-residence program med udgangspunkt i emnet ”Caring for the planet – nature, ecology and sustainability”.

Læs mere på AiR-Assens hjemmeside

Danske og tyske elever havde ingen problemer med at finde skrald i havet, da de deltog i projekt “Havfald”. Foto: Projekt “Havfald”

Affald blev transformeret til kunst, da danske og tyske elever deltog i projektet “Havfald”. Her billede fra den flotte fernisering. Foto: Projekt “Havfald”

Eksempler på, hvordan kunst og kultur kan øge forståelsen for naturen

“Upcycling på tværs” giver viden om naturvidenskab

I det dansk-tyske projekt ”Upcycling på tværs” i regi af Interreg-projektet KursKultur 2.0 har danske og tyske elever fremstillet genstande og kunstværker af genbrugsmaterialer og derved fået en større forståelse for naturen og naturvidenskabelige fænomener.

Se film om projektet her på siden.

Landart på Langeland med internationalt niveau

TICKON – Tranekær Internationale Center for Kunst og Natur på Langeland viser landart-værker skabt af internationale kunstnere.

Værkerne bygges på stedet af organiske materialer og er dermed en integreret del af den stedbundne natur, samtidig med at de er udsat for naturens nedbrydende kræfter. På den måde oplever man livets cyklus i kunstnerisk form.

Læs mere om Tickon-parken og kunstværkerne her

Se hvordan eleverne arbejder med upcycling af genbrugsmaterialer i videoen og hør om tankerne bag projektet.

Eksempel på hvordan kunst og kultur skaber bevidsthed omkring konfliktende verdensmål

Lær om verdensmål i Sønderborg

Sønderborg kommunes nyetablerede Center for Verdensmål er et oplevelses- og videnscenter, som byder på læring og oplevelser om bæredygtighed og FN’s 17 verdensmål.

Læs mere om Center for verdensmål på hjemmesiden

Fremtidsbibliotek med blikket rettet mod verdensmål

Zukunftsbibliotheken er et netværk af biblioteker, som sætter fokus på FN’s 17 verdensmål via arrangementer, tilbud og aktiviteter.
Læs mere:
Klik ind på Zukunftsbibliotheken og læs mere

Arkiv fra programmet på Kulturtræf 2022 den 22. september på Engelsholm Højskole

Læs om indholdet i temasporet Natur, Klima og Bæredygtighed

Arbejdssprog er dansk og tysk

Under workshoppen vil deltagerne dykke ned i emnet ved selv at udvikle projektidéer og samarbejdskonstellationer med udgangspunkt i spørgsmålet:

”Hvordan kan kunst og kultur bidrage til en mere bæredygtig adfærd?”

I den sammenhæng vil der blive stillet skarpt på følgende udfordringer:

  • Hvordan kan vi gennem kunst og kultur få borgere og turister til at få mere varierede naturoplevelser i tid og sted?
  • Hvordan kan kunst og kultur bidrage til, at borgerne tager stilling til natur, klima og bæredygtighed?
  • Hvordan kan kunst og kultur øge forståelsen for naturen?
  • Hvordan kan kunst og kultur skabe bevidsthed omkring konfliktende verdensmål?

Workshoppen bliver faciliteret af virksomheden Minc fra Kiel, som har speciale indenfor facilitering af designprocesser med fokus på bæredygtig udvikling.

Deltagerne bliver aktivt involveret i workshoppen ved hjælp af kreative metoder. Desuden får deltagerne mulighed for at møde og netværke med aktører på tværs af hele det geografiske område for Kulturtræf 2022.

Facilitator

Minc v. Teresa Inclán og Anton Mikoleit

Minc’s, kreative og nytænkende metoder styrker den aktive deltagelse i workshopsene. Anton Mikoleit og Teresa Inclán skaber et rum, hvor grupperne får de bedste muligheder for at samarbejde. De tror på, at diversitet bidrager til kreative løsninger.

Fysisk sidder Minc i Kiel/Tyskland, men er lige så meget hjemme i arbejdet med internationale grupper og organisationer. Et af vores fokusområder er bæredygtig udvikling.

Tilmeld dig allerede nu og vær sikker på at få plads til Kulturtræf 2022